PF2: Fællesskaber og netværk¶
Udgangspunkt og formål¶
Dette tema vil sætte fokus på internettet og dets implikationer for det sociale.
Ud fra teksterne vil vi benytte Medium Theory til at analysere, hvad der karakteriserer Internettet som medie, hvilke særlige træk der adskiller det fra andre medier, og hvad begreber som mediematricer dækker over. Online communities har været diskuteret siden Internettets ungdom, især i forhold til om internet-fællesskaber kan erstatte gammeldags face-to-face-baserede fællesskaber. De senere år har netværksstrukturen på fx Facebook, Instagram, YouTube og i blogosfæren endvidere gjort, at det moderne Internet bliver klandret for ikke længere at understøtte 'ægte' communities men i stedet er blevet individualiseret og overfladisk. I dette emne vil vi forsøge at definere, hvad der kendetegner de to typer kommunikation, og hvad deres potentialer er for læring.
Undervisningsaktiviteter¶
TODO 2026: Opdater alle datoer nedenfor
Fredag d. [TBD] oktober kl. 12.00–13.30
Videomøde med opgavestart
Mandag d. [TBD] oktober
kl. 13:00: deadline til annotering af pensums tekster (se Annotering 2)
kl. 14:00–15:30: videomøde med diskussion om tekster og annoteringsopgave
Tirsdag d. [TBD] oktober
kl. 12:00: deadline til aflevering af PF2 udkast
kl. 12.00–16.00: skriftlig feedback på PF2 udkast
kl. 16.00–17.00: videomøde med feedback på udkast
Torsdag d. [TBD] oktober
kl. 12.00: deadline til aflevering af PF2 (NB: mulighed for forlængelse!)
kl. 12:00–13.30: kom-i-gang videomøde om PF3 om "Teknologi som kognitiv partner"
DEADLINES
[TBD] oktober kl. 13.00: Annotering af pensums tekster
[TBD] oktober kl. 12.00: Aflevering af udkast til PF2
[TBD] oktober kl. 12.00: Aflevering af PF2 (NB: mulighed for forlængelse!)
Opgaveformulering portfolio #2¶
Portfolio #2 – 3 sider
Vælg en case i form af interaktioner på en social tjeneste, en hjemmeside, en MOOC eller lignende. Casen skal have elementer af tovejskommunikation/dialog, som I kan benytte som jeres empiri. Casen kunne eksempelvis være en Facebook- eller Discord-gruppe, Instagram-grupper og -netværk, et hashtag på X, en tråd på reddit, et forum på bold.dk, letterboxd eller Twitch, eller noget helt tiende. Husk at reflektere over, hvordan I afgrænser jeres case, og om der evt. er etiske overvejelser, der gør sig gældende.
NB: Vi indsamler jeres forslag før vi starter opgaven!
Følgende to delopgaver skal besvares:
– Diskutér, hvordan mediet påvirker eller understøtter de sociale interaktioner, der foregår.
– Foretag en analyse: Har casen træk af community, netværk eller andre former?
Anbefalet struktur:
- Indledning med motivation
- Problemformulering
- Metode (hvordan kvalificerer du empiriindsamlingen, fx netnografi, interviews; hvordan du udvælger/afgrænser empiri – med underbyggende referencer!)
- Teori (eller: Litteraturreview) [4–5 sætninger]
- Analyse (eksempler i teksten som tekst eller screendumps; interviewcitater – med fortolkning!)
- Fremtidigt arbejde
- Evt. bilag
Litteratur til Portfolio #2¶
Fra tekstbogen
Dalsgaard & Ryberg (2022). Digitale læringsrum.
S. 93–125: kap. 6 om "Interessefællesskab – delingsværktøjer" + kap. 7 om "Åbne forbindelser: netværksrelationer og netværkseffekter"
Primær tekst til annotering
Garrison, D. R. (2016). Ch. 3 – Technology and Thinking and Ch. 4 – A new era. In Thinking collaboratively. Learning in a Community of Inquiry. Routledge, pp. 25–35 and 37–51. [24 s.]
Baym, Nancy K. (2015). Personal connections in the digital age. Polity. Kap. 4. Communities and Networks. S. 81–111 (72–98 i 2010-udgaven).
I dette kapitel præsenterer Baym fem punkter hvorudfra man kan analysere communities. Dette er den teoretiske hjørnesten i dette emne, så læs i bund!
Andre primære tekster
Gee, J. P.; Hayes, E. (2010). Public Pedagogy through Video Games: Design, Resources & Affinity Spaces. I J. A. Sandlin; B. D. Schultz; J. Burdick (Eds), Handbook of Public Pedagogy: Education and Learning Beyond Schooling. Routledge, pp. 185–193.
Et andet synspunkt om communities. Vi kan sammenligne denne liste af egenskaber med Bayms fem heuristikker om communities.
Videoer om begrebsredskaber
Videoer til medium-theory (Anders Hjortskov)
Videoer til fællesskaber og netværk (Janus Aaen)
Supplerende læsning
Klastrup, Lisbeth (2016). Kapitel 1 Hvad er sociale netværksmedier? I Sociale netværksmedier. Samfundslitteratur, s. 8–26.
Meyrowitz, Joshua (1994). Medium Theory. I David Crowley & David Mitchell (red.), Communication Theory Today. Polity Press, s. 50–77.
Meyrowitz, Joshua (1997). Tre paradigmer i medieforskningen. MedieKultur: Journal of Media and Communication Research, 13(26). https://doi.org/10.7146/mediekultur.v13i26.1090
boyd, danah (2014). It's Complicated: The Social Lives of Networked Teens. Yale University Press, p. 1–28. https://www.danah.org/books/ItsComplicated.pdf
Gruzd, Anatoliy; Wellman, Barry; Takhteyev, Yuri (2011). Imagining Twitter as an Imagined Community. American Behavioral Scientist, 55(10), 1294–1318. https://doi.org/10.1177/0002764211409378
Granovetter, M. S. (1973). The Strength of Weak Ties. American Journal of Sociology, 78, 1360–1380. http://www.jstor.org/stable/2776392
Goffman, E. (1992). 3: Områder og område-adfærd. I Vore rollespil i hverdagen. Hans Reitzel.
Jenkins, H. (2004). Why Heather Can Write. MIT Technology Review, February. https://www.technologyreview.com/2004/02/06/40304/why-heather-can-write/
Cress, U.; Kimmerle, J. (2018). Collective Knowledge Construction. I F. Fisher; C. E. Hmelo-Silver; S. R. Goldman; P. Reimann (Red.), International Handbook of the Learning Sciences (s. 137–146).
Svendsen, Gunnar L. H.; Svendsen, Gert T. (2016). Trust, Social Capital and the Scandinavian Welfare State: Explaining the Flight of the Bumblebee. Edward Elgar Publishing Limited.