PF1: Kommunikation på internettet¶
Udgangspunkt og formål¶
Nye teknologier og brugsmønstre på internettet har påvirket forholdet mellem de klassiske definitioner af afsendere og modtagere af kommunikation. I dette tema vil vi undersøge, hvad der karakteriserer de nye afsender-/modtagerforhold på internettet.
For at forstå megen af den kommunikation vi i dag ser på nettet, er det nødvendigt at forholde sig til nogle af de kommunikationsmodeller, der stammer fra en tid før internettet. Megen kommunikation på nettet i dag trækker tydeligvis på disse tanker, og internettet udfordrer de 'gamle' ved at sætte spørgsmål ved bl.a. afsender- og modtagerbegreber. Som en del af dette emne diskuterer vi derfor ud fra nyere tekster behovet for revidering eller forkastelse af modellerne.
Undervisningsaktiviteter¶
TODO 2026: Opdater alle datoer nedenfor
NB: linkene til videomøder kommer i Teams
Før: semesterstart (i Aarhus) d. [TBD] september
Fredag d. [TBD] september kl. 12.00–13.30: videomøde med opgavestart
Mandag d. [TBD] september
kl. 13.00: deadline til annotering af pensums tekster (opgaverne findes på Annotering 1 og starter fem dage inden deadline)
kl. 14:00–15:30: videomøde med diskussion om tekster og annoteringsopgave
Tirsdag d. [TBD] september
kl. 12:00: deadline til aflevering af udkast til PF1
kl. 12.00–16.00: skriftlig feedback
kl. 16.00–17.00: videomøde med generel feedback
Fredag d. [TBD] oktober
kl. 12:00: deadline til aflevering af PF1
DEADLINES
[TBD] september kl. 13.00: Annotering af pensums tekster
[TBD] september kl. 12.00: Aflevering af udkast til PF1
[TBD] oktober kl. 12.00: Aflevering af PF1 (skriv "_færdig" i titel/filnavn)
Opgaveformulering portfolio #1¶
Portfolio #1 – 2 sider
I skal analysere en specifik brug af et element i jeres læringsrelaterede medieøkologi: det kan handle fx om en gruppe på et socialt medie, et værktøj til vidensopbygning, et element i et LMS. I skal med andre ord ikke blot analysere mediet, men også analysere en række interaktioner med mediet og/eller andre brugere. I den forbindelse må I også gerne sammenligne to medier eller to interaktioner med det samme medie.
I skal lave en vinkel, der giver jer mulighed for at applicere teori om kommunikation. Husk at analysen skal være motiveret af en problemstilling, så I ikke bare applicerer teorien på en case uden at have et formål. I denne opgave skal analysen fokusere på mediet, mens læringsvinklen bliver i baggrunden som kontekst.
Opgaven skal indeholde en problemformulering, en introduktion af metoden og selve analysen. Derudover kan I inkludere supplerende eksempler til analysen i et bilag, hvis det er nødvendigt (fx et screendump fra jeres case med en kommentar eller annotering – det kan også være et interview-citat). Opgaven skal som det sidste også rumme en litteraturliste (tæller ikke med i de 2.400 tegn, som udgør en normalside).
Metode-spørgsmål: Hvordan undersøger og analyserer man fænomener på internettet?
Læs metode-teksterne og se de tre videoer om metoder i undersøgelse af digitale teknologier: Etnografi og netnografi / Dataindsamling / Videnskabelighed
Opgaven før den online opgavestart er at stille et spørgsmål i kommentarsporen per gruppe til metoden. Disse spørgsmål tager vi med i vores diskussioner, når vi introducerer emnet på videomøde.
Teksterne sætter fokus på de særlige udfordringer, der er ved at undersøge internettet som genstand. Hvordan sikrer man, at ens undersøgelse er valid? Hvordan laver man en etisk forsvarlig opgave? Vi vil blandt andet diskutere begrebet netnografi, brugen af receptionsanalyse og tekstanalyse og de etiske problemstillinger, der er forbundet med det.
Litteratur til Portfolio #1¶
Obligatoriske tekster
Baym, Nancy K. (2015). Personal connections in the digital age. Cambridge, UK; Malden, MA: Polity. Kapitel 3: Communication in digital spaces.
Denne tekst giver en bund til at reflektere over, hvilke implikationer nettet har for den interpersonelle kommunikation.
Hoem, Jon (2006). Openness in communication. First Monday, 11(7). https://doi.org/10.5210/fm.v11i7.1367
I denne tekst præsenteres en model, der kan anvendes til at operationalisere interaktivitetsbegrebet i analyser af nye internettjenester.
Kozinets, Robert V. (2010). Ch. 4. The method of Netnography. I Netnography: Ethnographic research in the age of the internet (s. 58–73). Sage.
I denne tekst præsenterer forfatteren en ny etnografisk metode, der kombinerer deltager-observerende research med online feltarbejde.
Videoer
Pedersen, Nicholai Friis: Screencasts om interaktivitet og brugerinvolvering: Del 1 – Del 2 – Del 3
Anders Hjortskov – 3 videoer om medium-theory (Panopto)
Anders Hjortskov – 3 videoer om metode: Etnografi og netnografi / Dataindsamling / Videnskabelighed
Supplerende tekster
Beneito-Montagut, Roser (2011). Ethnography goes online: Towards a user-centred methodology to research interpersonal communication on the internet. Qualitative Research, 11(6), 716–735. https://doi.org/10.1177/1468794111413368
Hargittai, Eszter; Sandvig, Christian (2016). Kapitel 1. How to Think about Digital Research. I Digital Research confidential. The secret of studying behavior online.
Baym, Nancy K. (2009). What Constitutes Quality in Qualitative Internet Research? I Annette Markham & Nancy Baym, Internet Inquiry: Conversations About Method (s. 173–189). SAGE. https://doi.org/10.4135/9781483329086.n16
Dalsgaard, Christian (2009). From transmission to dialogue: Personalised and social knowledge media. MedieKultur: Journal of media and communication research, 25(46). https://doi.org/10.7146/mediekultur.v25i46.1333
Ellison, Nicole B.; Boyd, Danah M. (2013). Sociality Through Social Network Sites. I William H. Dutton (Red.), The Oxford Handbook of Internet Studies (Bd. 1). Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/oxfordhb/9780199589074.013.0008
Bruns, Axel (2007). Produsage: Towards a Broader Framework for User-Led Content Creation. Proceedings of Creativity & Cognition Conference, Washington, DC, 14 June 2007.
Fiske, John (1990). Introduction to Communication Studies. Routledge, London. S. 1–60.
van Dijck, José (2009). "Users like you? Theorizing agency in user-generated content." Media Culture Society, 31(1), 41–58.